|
STOF TIL EFTERTANKE
En kvinde fortæller:
En nær ven åbnede en skuffe i sin kones klædeskab og tog
en lille silkepapirspakke frem.
Det her, sagde han, er ingen almindelig pakke. Det her
er lingeri.
Han pakkede op og kiggede opmærksomt på de små
gennemsigtige trusser og den udfordrende bh.
Hun købte det første gang, vi rejste til New York for 8
eller 9 år siden.
Hun brugte det aldrig. Hun gemte det til et særlig
lejlighed. Godt!
Jeg tror, at den særlige lejlighed nu er kommet. Han gik
hen til sengen og lagde det delikate undertøj sammen med
det andet tøj, hans kone skulle have på til begravelsen.
Hans kone var lige død.
Han vendte sig mod mig og sagde:
Gem aldrig noget til en særlig lejlighed. Hver dag du
lever er en særlig lejlighed.
Jeg tænker stadig tilbage på disse ord - de har
forandret mit liv.
Nu elsker jeg mere og gør mindre rent.
Jeg sætter mig på terrassen og beundrer landskabet og
solnedgangen uden at tænke på "ukrudtet" i haven.
Jeg bruger mere tid på min familie og venner end på at
arbejde.
Jeg har forstået, at livet er en kæde af sammenhængende
erfaringer jeg kan have gavn af, ikke et
overlevelseskursus.
Jeg gemmer ikke noget væk længere.
Jeg bruger mine krystalglas hver dag.
Jeg tager min nye jakke, kjole eller sko på i
supermarkedet, fordi jeg har lyst til det.
Jeg gemmer ikke min bedste parfume til særlige fester.
Jeg bruger den hver gang, jeg får lyst til det.
Jeg elsker mere. Udtrykkene "en skønne dag" og "en af de
næste dage" er ved at forsvinde fra mit ordforråd.
Hvis det er værd at se på, lytte til
eller gøre, så vil jeg se på det, lytte til det eller
gøre det NU.
Jeg er ikke sikker på, hvad min vens kone havde gjort,
hvis hun vidste, at hun ikke ville være her i morgen,
som vi alle tager for givet. Jeg vil tro, hun havde
kontaktet sin familie og sine nærmeste venner.
Måske havde hun ringet til nogle
gamle venner for at bede om undskyld og slutte fred
ovenpå nogen skænderier og uenigheder. Jeg vil gerne
tro, at hun var taget på en fransk restaurant, da fransk
kokkekunst var hendes store lidenskab. Det ville være
alle disse små ting som ikke var i orden, som ville
genere mig, hvis jeg vidste, at min sidste time var nær.
Det generer mig, at jeg er holdt op
med at se gamle venner, som jeg "en skønne dag" ville
tage kontakt til igen.
Det generer mig, at jeg ikke skriver de breve, som jeg
havde tænkt mig at skrive "en af de nærmeste dage".
Det generer mig og gør mig ked af det, at jeg ikke
tilstrækkelig ofte har sagt til mine forældre, søskende
og børn, hvor meget jeg elsker dem.
Nu forsøger jeg ikke længere at
forsinke, tilbageholde eller gemme på noget, som skulle
kunne berige vores liv med latter og glæde. Og hver dag
siger jeg til mig selv, at i dag er en særlig dag. Hver
dag, hver time, hvert minut er noget særligt.
Hvis du har modtaget dette er det
fordi der er nogen der tænker på dig og synes om dig.
Der findes sikkert også nogen, som du
tænker på og som du synes om.
Hvis du har alt for travlt til at
sende dette videre til andre mennesker og siger til dig
selv:
Jeg må se at få sendt det snarest.
Så stop lige en halv! "Snarest" er om alt for lang tid.
Måske oplever du det ikke!
( Send gerne ovenstående ud til
alle dem du kender. Kan være de kan lære lidt af
det skrevne.)
|